
Det skal du bruge:
Tærtedejen
150 g smør
240 g hvedemel
125 g sukker
1 tsk vanillesukker
1 æg
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet eller gør som jeg, jeg blødgjorde smørret i microen, derefter kom jeg smørret og mel i min køkkenmaskine og VUPTI havde jeg smuldret smør i mel. Genialt, jeg elsker min køkkenmaskine :-D
Bland sukker, vaniljesukker i. Saml dejen hurtigt med æg. Læg dejen koldt 1 time. Rul den ud og læg den i tærteformen.
hvis man er kommet for sent i gang som jeg var rullede jeg ikke dejen ud men bare fordelte den i kageformen;-)
Fyld 1
100g smør
100g sukker
100g marcipan (revet)
½ æg pisk ægget og tag det halve fra :-D
Fyld 2
½ pose kagecreme
2 ½ dl. sødmælk
¼ piskefløde
100g mørk chokolade, hold dig til 100g da det ellers bliver for meget chokolade
Jordbær
2 spsk ribsgelé
Sådan gør du:
Tærtedejen blandes efter forskrifterne på pakken og fordeles i smurt tærteform. Smør og sukker røres sammen. Marcipan og æg røres i. Massen fordeles på tærtebunden og bages 20 min. ved 200 grader. Tærten tages ud og køles ned. ½ pose kagecreme og 2 ½ dl. mælk røres sammen. ¼ piskefløde piskes til skum og vendes i. Tærtebunden pensles med smeltet chokolade. Kagecremen lægges på. Der pyntes med halve jordbær smelt ribsgelé så det kan pensles på kagen. Kagen sættes koldt i ca. 1 time.
1 kommentar:
Hej Mieke...det her er en super dejlig opskrift...bedre end bagerens :-) så mange tak for den.
Send en kommentar